MÆRKESAG 1: KLIMA
Klimasagen er alles sag
”Jorden kalder, Alternativet lytter”. Siden sin start i dansk politik, har Alternativet været det parti, der har gjort allermest for at få klimaet til at være alles sag. Alternativet har, mere end noget andet parti, sat grøn politik på dagsordenen. Men det bliver, i andre partiers hænder, ofte til grøn snak uden indhold og handling, dvs. ”Greenwashing”. Så selvom klima er blevet til fælles mål, mangler vi handling og lovgivning til at fremme løsninger, som kan stimulere og støtte markante forandringer.
Alternativet Helsingør mener, at der skal skabes en transformation af Helsingør Kommunes praksis indenfor vores egne ansvarsområde. Det kræver en gennemgribende og målrettet indarbejdelse af bæredygtighed og grøn omstilling i alle kommunale beslutninger. Dette kaldes Cirkulær Kommune. Den cirkulære kommune er en form, som indrammer kommunens indsatser i 4 hovedområder, indenfor hvilke Alternativet foreslår en række handlingsorienterede indsatser, vi vil arbejde for i byrådet. Desuden beskriver vi en række lokale klimaindsatser, vi vil arbejde for, hvis vi kommer i byrådet.
Vi skal lytte til videnskaben: Nye mål for kommunens CO2-udledning
Alternativet vil arbejde for, at Helsingør Kommune bliver CO2 neutral i 2030.
Lige nu er klimaambitionen i Helsingør kommune at være CO2 neutral i 2045. Det er 5 år før det nationale mål, men 15 år efter hvad videnskaben, i sidste IPCC- rapport, skriver er nødvendigt.
Kommunen har ikke opgraderet ambitionerne i takt med ny viden. Det er uholdbart. At nå målet kræver, at vi sætter faste mål for 2025 og tydeligt spiller med åbne kort, så borgere og virksomheder kan tage fornuftige beslutninger om bl.a. at investere i bæredygtige energikilder, energioptimere deres hjem, få udskiftet oliefyr, og finde transportformer, der ikke forurener m.m. Selvsagt skal kommunen stille krav til bl.a. nybyggeri, renovering, offentlige indkøb osv.
Alternativet mener, at en lokal CO2-afgift er væsentlig, fordi det sikrer gennemsigtighed og effektivitet, således at det eller den, der forurener mest, betaler mest. Derved sikrer man en effektiv opnåelse af klimamål samt en mere retfærdig forvaltning.
Cirkulær kommune-område 1. Strategi, plan og forsyning
Den klima- og bæredygtighedsviden kommunen ligger inde med skal bruges aktivt, hver gang.
Kommunens planstrategi og sagsbehandling skal altid i udstyknings- og byggesager inkludere hensynet til de udarbejdede bæredygtighedsplaner og de grønne korridorer for artsdiversitet, som er identificeret for kommunen.
Alternativet vil arbejde for, at kommunen forkaster alle planer om kystsikring ved hjælp af sandfodring, og i stedet etablerer stenrev.
Stenrev vil hindre sandflugt, stimulere havlivet og klimasikre kysterne mod erosion og voldsomt vejr. Det er en økonomisk rentabel løsning, da norske stenbrud har svært ved at bortskaffe netop denne type sten. De nuværende planer om sandfodring er en dårlig løsning for naturen – specielt for de steder, hvor man henter sandet. Desuden er det urentabelt at kystsikre med sandfodring, idet sandet hele tiden flytter sig, og må erstattes gang på gang.
Alternativet vil etablere et genbrugscenter på den nye genbrugsstation.
Dvs. opsamling af det, der i dag kasseres, men som er funktionsdygtigt. Det har man gjort i mange år på moderne genbrugspladser i f.eks. Vordingborg eller Rønnede. Ved at etablere et genbrugscenter vil kommunen åbne for billigt gensalg. Dette vil give en masse genstande et længere liv, og pengene fra salget kan kanaliseres tilbage i Kommunen. Reparations- og genbrugsvirksomheder kan også spille en væsentlig rolle som socialøkonomisk projekt, som kan sikre gode jobs bl.a. til udsatte borgere.
Alternativets forslag til kommunens energiforsyningsstrategi er geotermi (lodret jordvarme), store varmepumper og CO2-fangst (Carbon Capture Utilisation/CCUS).
Forsyning Helsingør skal snarest lave en plan for, hvordan kommunen kan levere vedvarende el og varme til borgerne i den nærmeste fremtid. Geotermi og store varmepumper er oplagte, da de vil kunne indgå i kommunens fjernvarmeudrulning og kan levere til samme net.
Helsingør Forsyning bør gå sammen med andre nabokommuner om geotermi, så vi kan lave fælles forstudier for at vurdere mulighederne, da anlægsomkostninger er omfattende – men ved at være blandt de første deler vi regningen, øger sandsynligheden og viser vejen.
Flisværket skal være klar til at adoptere de nye teknologier til CO2-fangst og andre vigtige teknologier, mens vi venter på en mere bæredygtig varmeforsyning end flisfyring. Vi skal deltage i forstudier med andre kommuner, så det kan realiseres, så snart disse teknologier ser dagens lys. Teknologien skal sikre, at kuldioxiden senere bliver konverteret (power-to-x) og ikke lagret i undergrunden.
Brændeovne forårsager 550 for tidlige dødsfald hvert år. Da vi har en meget stor tæthed af disse i kommunen, bør kommunen stille høje krav til kvaliteten af brændeovne og til rensning af røg fra skorstenen i de tilfælde, hvor der er adgang til fjernvarme.
Alternativet vil arbejde for opsætning af varmepumper samt solceller på tagene af alle kommunens bygninger, så de offentlige bygninger kan blive selvforsynende med vedvarende energi.
Cirkulær kommune-område 2. Erhvervsudvikling - og grønt iværksætteri
Netværk for Bæredygtig Erhvervsudvikling Nordsjælland.
Helsingør skal, som Cirkulær Kommune, skabe et grønt forum, hvor virksomheder, iværksættere og uddannelsesinstitutioner kan videreudvikles med fokus på at fremme den bæredygtige omstilling i stil med N-BEN i Nord Danmark. Alt dette med udvikling og grønne arbejdspladser til følge. Netværket skal i samarbejde med jobcentrene danne bro mellem udbyder og de som ønsker at arbejde i grønne jobs og være med til at gøre en forskel.
Alternativet støtter oprettelsen af et lokalt Cirkulær Kommune-kontor, med kontakt til Grønne Rejsehold og Cirkulær Kommune-deltagere i andre kommuner, til at vejlede om energirenoveringer og valg af opvarmningsformer, cyklisk ind tænkning, samt muligheder for lokalt at etablere ex. andelsselskaber for bæredygtig energi (a la Samsø-modellen) og udskiftning fra oliefyr til støjsvage varmepumper uden for byerne.
Helsingør skal være hot-spot for grønt iværksætteri.
Grønne virksomheder er fremtiden, og de teknologiske løsninger skal være med til at løse klimakrisen. Her kan Helsingør gå foran ved at opstille gode forhold for grønt iværksætteri i byen. Vi skal motivere og give grønne iværksættere mulighed for at opbygge deres virksomheder i Helsingør, hvilket også på sigt kan skaffe nye tiltrængte arbejdspladser til byen.
Konkret foreslår Alternativet, at kommunen giver iværksættere med grønne virksomhedsideer adgang til gratis kontorpladser i deres opstartsfase. Her skal der skabes et samarbejde mellem den offentlige sektor (jobcenter og uddannelsesinstitutioner), og den private sektor samt frivillige organisationer. Derudover skal der etableres værkstæder og industrikøkkener, som frit kan benyttes til at udvikle grønne produkter eller teknologier. Det kan være alt fra miljøvenlige byggematerialer til plantebaserede fødevarer eller klimavenlige energiløsninger. Alternativet vil pege på værftshallerne som et oplagt sted at gøre dette, men det kan også tænkes ind i den nye bygning til U/Nord-skolen.
Ordningen taler ind i kommunens mål om at gøre Helsingør til en attraktiv Uddannelsesby, da den vil være særlig relevant for de unge på Helsingørs erhvervsuddannelser, der kan tage den i brug i løbet af deres skolegang eller efter endt uddannelse.
Cirkulær kommune-område 3. Byggeri og Anlæg
Grønne krav til nybyggeri og renovation.
Kommunen skal så vidt muligt stille krav til entreprenører om, at de har en grøn profil. Nybyggerier skal have en høj miljømæssig standard (såsom genbrug, naturbevarende, materialevalg). Alle nybyggerier skal være energineutrale og kommunens bygninger skal efterisoleres. Solceller kan med fordel etableres på kommunens bygninger og på parkeringspladser - hvor det også er lempeligt at installere nogle lade stationer. Gamle huse, som er saneringsklare, skal som udgangspunkt altid ses som materialebanker. Disse krav skal indføres fra 2022.
Cirkulær kommune-område 4. indkøb og leverandører
Kommunens investeringer skal styres af de mest klima- og miljøvenlige valg.
Kommunens indflydelse skal bruges, når vi investerer store summer i bygge- og anlægsprojekter. Der skal være præference for, giftfri materialer og krav om miljømærkning. Vi skal opprioritere referencer til eller decideret DGNB certificering (DK-GBC) og miljø indtænkning ift. klimaftryk, dvs. regnvandsopsamling, kloakseparering, energiklasse, og særhensyn til den påvirkede natur.
Renovation eller nybyg af uddannelsesinstitutioner skal være tydeligt bæredygtigheds- og klimarigtige – så de bliver inspirationsrum for de studerende og nye generationer på arbejdsmarkedet.
I kommunens offentlige køkkener skal økologi og dyrevelfærd være retningsgivende. Kødforbruget skal sættes markant ned, så kommunen fremover tilbyder sunde, klimavenlige og inspirerende måltider for de mindste i daginstitutionerne, de voksne, der arbejder i kommunen, samt de ældste, der modtager pleje af kommunen.
Trafik og transport
Alternativet vil arbejde for at Kongevejen og Helsingør by bliver en miljøzone.
Bil- og lastbilstrafik står for rigtigt meget CO2-udlegning i Helsingør Kommune. Især Kongevejen i Helsingør lider under meget tung trafik og dertilhørende massiv luftforurening samt forurening fra vejslid, dæk og bremser. Det er helt essentielt for den grønne omstilling af Helsingør Kommune, at kommunen kæmper for at få lov til at indføre en miljøzone.
Tal fra 2018 anslår, at der i snit passerer 25.000 køretøjer i døgnet på Kongevejen – hvoraf rigtigt mange er lastbiler. Ved at indføre miljøzone på Kongevejen, kan vi sikre, at lastbiler og andre miljøskadelige køretøjer udleder meget mindre, når de kører gennem byen. Mens vi arbejder på det, bør der også indføres ’road-pricing’ ud fra den forureningsbelastning en lastbil udgør. Der skal være krav om dioxinfilter på lastbiler – og forureningsafgift hvis man ikke har - som kan medvirke til at finansiere grønne mosstøjskærme langs Kongevejen. Forbud mod mere end 1 minuts tomgang skal håndhæves ved havnen.
En ambitiøs strategi for at fremme cyklisme og brug af offentlig transport.
Alternativet vil arbejde for, at der lægges en seriøs og handlingsorienteret strategi for, hvordan vi får byens borgere op på cyklen og ind i den offentlige transport. Det vil være oplagt at tage noget af pladsen fra bilerne på de allerede asfalterede veje - og her anlægge cykelstier. Således minimerer vi cykelsti-udgifterne samtidigt med, at vi begrænser biltrafikken. P-afgifter i bykernen skal være med til at betale for de mange nye cykelstier og dertilhørende trafiksignaler, der skal øge trafiksikkerheden for de bløde trafikanter. Helsingør bør sætte et mål om at få 50% af byens borgere til at bruge cyklen som førstevalg i dagligdagen til ture på under 10 km i 2025.
Der skal også fokus på den offentlige transport, som Alternativet mener bør være mindst 30% billigere - og optimalt set gratis. Helsingør Kommune kan gå forrest med forsøg med at gøre kommunens kollektive trafik gratis for studerende og pensionister. Borgernes adgang til offentlig transport skal optimeres, så der bl.a. sikres gode faciliteter for cykelparkering.
Nulemissions-zoner i bykernen.
Aktuelt vil Folketinget gøre det muligt for kommunerne at indføre nulemissions-zoner. Et forslag, som Alternativet naturligvis bakker op om her i Helsingør.
MÆRKESAG 2: NATUR
Meget mere natur til flere
Alternativet er på naturens side. Naturen er vores eksistensgrundlag. Alligevel er vi i disse år ved at save den gren over vi selv sidder på. Vi fortrænger naturen og giver stadig mindre plads til andre arter, samt til at genskabe jord, rent vand og luft. Det er alt dette naturen giver os, når blot vi giver mulighed for det. Vi skal skabe en transformation af kommunens forvaltning af naturen, således at vi går fra en situation, hvor vi bruger og forurener mere end vi regenererer, til en situation, hvor vi genopbygger vores naturlige eksistensgrundlag. Her er Alternativt vigtigste bud.
1. Mere vild natur
Kommunens egen biodiversitetsplan skal have større fokus og prioriteres højt i budgettet.
I Helsingør kommune har vi flere forskellige naturtyper; skov, strand osv. Vi har ikke særligt meget lysåbent græsland, som er vigtigt for bl.a. bestøvere. Derfor vil vi forslå, at landbrugsarealer, der ejes af kommunen, omlægges med henblik herpå. Kommunalt ejede områder skal omlægges til vild natur. Alternativet vil gerne sætte områder af til forsøg med at lade vilde heste og andre kreaturer græsse og pleje naturen. Alternativet støtter en proaktiv politik for fredning af gamle træer, som skal tages i brug ved alle byggesager og håndhæves af Vej og Park.
2. respekter naturbeskyttelsesloven
Alternativet vil arbejde for, at kommunen altid respekterer naturbeskyttelsesloven - og aldrig går på kompromis med værdifuld naturbevarelse.
Kommunen har flere gange bl.a. ved ko-engen (Rasmus Knudsens vej) og ved Gurrevej, fået dispensation til at bygge nyt byggeri, der hvor der allerede er afsat en 300 m randzone til skov for at beskytte naturen. Skovbrynet er et af de vigtigste områder for biodiversiteten i en skov, fordi det er denne niche, der i høj grad rummer forskellige former for liv. At kommunen gang på gang vælger at nedprioritere naturens behov, til fordel for mere beton, er simpelthen for dårligt.
3. Alle skal have adgang til Natur
Muligheden for at opleve natur og være udenfor i det fri, er enormt vigtig for menneskers velvære.
Psykologisk er det bevist, at det at være udenfor bl.a. nedsætter stress. Det er også rigtig godt for vores fysiske sundhed, men alligevel er det ikke alle, der har lige nem adgang til naturen i kommunen. I Alternativet arbejder vi for, at alle nemt kan komme ud og få forskellige naturoplevelser. Det er vigtigt, at der er mange små parker i byen, som kan forbindes med grønne korridorer til større grønne områder. Alle skal have udsigt til et træ og hver en bydel skal have adgang til park og legeplads. Der skal stilles grønne områder til rådighed, så bl.a. boligforeninger og lokalsamfund kan få mere vild natur, samt nemmere adgang til fælles køkkenhaver.
4. Øresund som Maritim Naturnationalpark
Øresund har en helt unik natur – idet havbunden har været uberørt i 89 år, pga. trawlforbud. En særegenhed, vi skal værne om. Derfor støtter Alternativet i Helsingør oprettelsen af en Maritim Naturnationalpark. Vi vil også arbejde for, at kommunen, en gang for alle, laver en langsigtet plan for et endeligt stop for udledning af urenset spildevand, så de store mængder næringsstoffer som udvaskes fra landbrug og husstande reduceres kraftigt. Dette kan indtænkes i de stormflodstiltag og den kloakseparering, som finder sted over hele landet.
Vi vil også arbejde for, at Øresundsakvariet bliver i kommunen og styrkes, samt inddrages til at vejlede kommunen om maritim beskyttelse.
5. Giftfri kommune
Vi mener, at kommunen bør gøre en langt større indsats overfor private, såsom haveejere og golfklubber, for at få dem til at stoppe med at bruge gift.
Helsingør er en af de kommuner, der stadigvæk sprøjter med giftige kemikalier for at bekæmpe visse arter. I Alternativet mener vi, at kommunalt brug af gift skal stoppes helt – også i bekæmpelsen af invasive arter, da der er andre måder at gøre dette på, som er langt mere skånsomme.
MÆRKESAG 3: Demokratisk fornyelse
I Helsingør kan du blive hørt, men bliver du lyttet til?
Spørgsmål til byrådsmøderne, høringssvar og borgermøder – det er de primære former for borgerinddragelse, der anvendes i Helsingør Kommune i forbindelse med byrådets politikudvikling og beslutningsafgørelser. Men er det virkelig den bedste form for borgerinddragelse, vi kan præstere i kommunen? Det mener vi ikke i Alternativet. Derfor stiller vi følgende forslag til en demokratisk fornyelse af Helsingør Byråd.
1. Borgerting
Alternativet foreslår, at Helsingør Byråd indfører et borgerting.
Borgertinget skal bestå af frivillige og tilfældigt udvalgte borgere. Borgertingets sammensætning skal afspejle et bredt og repræsentativt udsnit af borgerne, bl.a. ved at sikre diversitet inden for alder, køn, geografisk placering og indkomst.
En model for Borgertingets arbejde kan være, at Borgertinget årligt skal behandle to store politiske emner, som der arbejdes i dybden med. Borgertingets arbejdsproces skal bestå af inddragelse af forskellige eksperter, synspunkter, interessenter og relevant viden med henblik på at understøtte en god deliberativ (konsensusbeslutning) proces, hvor Borgertingets medlemmer får mulighed for at blive klogere på det givne emne sammen. Borgertinget skal have mandat til at stille to årlige beslutningsforslag i byrådet, og skal desuden inddrages og høres i forbindelse med byrådets årlige budgetproces.
Alle politiske emner kan tages op i Borgertinget. Det kan f.eks. være spørgsmål inden for ældre-, skole, erhverv- eller fritidspolitik. Vi foreslår, at Borgertinget – ligesom byrådet – består af 25 borgere. Disse udvælges tilfældigt via befolkningsregistret. Kommunen sender brev til borgere over 16 år, som udtrækkes tilfældigt i overensstemmelse med kravene til diversitet.
Vi foreslår, at hvert medlem er en del af borgertinget for 24 måneder ad gangen. Borgmesterens afdeling understøtter Borgertinget med en koordinator til at løfte den administrative byrde samt en facilitator til at facilitere Borgertingets processer, herunder valg af politiske emner.
Hvorfor et borgerting?
I et ægte borgerdemokrati har vi brug for mere end politikere, hvis loyalitet oftest er bundet op på ideologi, partiprogrammer og genvalg. Medlemmerne af et Borgerting står fri for politiske aftaler og loyalitet til moderpartiet, og kan dermed medvirke til, at Helsingør Kommune finder løsninger på store og svære udfordringer. Et Borgerting vil styrke det lokale demokrati i Helsingør og øge forståelsen for hinanden og forskellige synspunkter i kommunen.
2. Klimaborgerting
Kommunen skal nedsætte et Klimaborgerting, hvor borgerne kan være med til at prioritere indsatsen i kommunens grønne omstilling.
Den næste valgperioder bliver den sidste valgperiode, hvor vi kan nå vores klimamål. Tal fra Klima- Energi- og Forsyningsministeriet viser, at hvis Danmark skal tage sin del af ansvaret og leve op til målsætningen om at bremse den globale opvarmning ved 1,5 grader, så kan vi kun fortsætte med de aktuelle CO2-udledninger til mellem år 2024-2027. Herefter er CO2-budgettet for dette århundrede opbrugt.
Det er selvsagt nogle meget store beslutninger, som vil have konsekvenser for mennesker mange år langt ud i fremtiden, vi skal tage livtag med nu. Derfor mener Alternativet, at der er brug for, at kommunen nedsætter et Klimaborgerting, hvor borgerne kan være med til at prioritere indsatsen. Sådan kan vi sætte skub på den grønne omstilling og hjælpe kommunen med at tage de mest ambitiøse og bedst forankrede beslutninger om vores fælles klima, miljø og natur.
Fordelene ved at indføre Klimaborgerting er:
1) Legitimitet, fordi medlemmerne er fundet via tilfældig udvælgelse (og derved ikke er bundet af partipolitiske eller andre særinteresser).
2) Viden, fordi borgertinget får god tid til at diskutere emner til bunds med input fra eksperter. Derfor bliver det også mere nuancerede, langsigtede og helhedsorienterede løsninger, der præsenteres.
3) Mandat, fordi borgertinget nedsættes med et ønske om at lytte til borgerne, og politikerne er således forpligtede til at behandle borgertingets anbefalinger seriøst.
I modsætning til de fleste andre inddragelsesmetoder bygger borgertinget på deliberation, rådsførelse. Det betyder udforskning og løsning af konkrete problemstillinger over lang tid. I deliberative processer, som et borgerting, er det vist at deltagerne skifter holdning i takt med at de får mere viden. Dette står i stærk kontrast til de borgermøder, politiske debatter osv., hvor folks holdninger sjældent ændrer sig. Når sager behandles i borgerting viser erfaringer også, at det fælles bedste trumfer særinteresser.
Eksempler på områder, som Klimaborgerting kunne behandle:
Klimamål - Hvad skal være kommunens klimamål og hvordan skal indsatsen fordeles på kommunens ansvarsområder?
Foregangskommune eller Cirkulær Kommune - Hvordan kan kommunen blive en national og global leder på bæredygtig udvikling?
I Helsingør kommune kunne det også være interessant at lade et klimaborgerting behandle spørgsmålet om en strategi for vedvarende energi. Det er nærliggende at konkludere, at både de nuværende planer for en solcellepark ved Skibstrup og flisværket, var blevet behandlet anderledes, hvis man havde drevet processerne forud for beslutningerne via et klimaborgerting, delibration, viden og bred inddragelse af borgere, frem for en klassisk høringsstrategi, hvor mange føler sig overhørt, og få bliver klogere eller ændrer holdning.
På nationalt plan har Klimaborgertinget været en stor gevinst for den danske klimaindsats, og indikerer også, at borgerne ønsker at tage langt stærkere midler i brug i den grønne omstilling end de folkevalgte politikere.
3. Borgerforslag
Indførelse af Borgerforslag i Helsingør Kommune vil skabe et levende lokaldemokrati, hvor borgere engageres i og samles om en fælles sag.
Konceptet borgerforslag kender de fleste fra landspolitik. Det er f.eks. et borgerforslag, der har banet vejen til gennemførelsen af en klimalov i Folketinget. Der er imidlertid mange kommuner, der også har adopteret konceptet, og det mener vi i Alternativet Helsingør, at vi også skal gøre i Helsingør Kommune. Borgerforslag skaber et levende lokaldemokrati, hvor borgere engageres i og samles om en fælles sag. Det er også en god mulighed for, at de lokale politikere får øje på borgernære sager, der kræver politisk bevågenhed.
Et eksempel på et lokalt borgerforslag kunne være, at man ønsker, at kommunen får lavet en luftforureningsanalyse langs Kongevejen med henblik på at søge om at gøre Kongevejen til miljøzone. Et andet borgerforslag kunne være, at man ønsker at kommunen opretter et ungdomshus til de mange unge i byen. Og et tredje borgerforslag kunne være, at man ønsker at byrådet skal stemme om at gøre flere specifikke steder i byen kørestolsvenlige.
Da man allerede har borgerforsalg i mange andre kommuner, vil det være nemt at finde en teknologi, der kan håndtere det administrative. Et borgerforslag skal kunne komme til behandling i byrådet, hvis det har opnået eksempelvis 350 (lidt under 1% af de stemmeberettigede) digitale underskrifter blandt Helsingør Kommunes borgere.
4. Indførelse af digitale borgerafstemninger
Alternativet foreslår, at man i Helsingør Kommune inddrager borgerne i digitale borgerafstemninger, når der skal tages store beslutninger, der i høj grad vil påvirke borgernes dagligdag eller økonomi. Et eksempel på et oplagt beslutningsforslag, man kunne tage op til borgerafstemning, er spørgsmålet om, hvordan separatkloakering skal finansieres. Skal det være over skatter, eller skal grundejerne selv betale? Man kunne også lave lokale afstemninger i spørgsmål, der vedrører specifikke bydele.
5. En Borgerrådgiver skal øge retssikkerheden for alle
Ser vi på retssikkerheden, står det, ifølge tal fra Justitia, ikke særligt godt til for borgerne i Helsingør. Omgørelsesprocenten, i Ankestyrelsen, på klager over kommunens afgørelser på social- og beskæftigelsesområdet lå på 30-39 procent i 2020. Desværre har vi pt. hverken et retshjælpskontor eller en borgerrådgiver. Derfor foreslår Alternativet, at byrådet sætter en fuldtidsansat borgerrådgiver på næste budget.
En borgerrådgiver er en uvildig borgerombudsmand, som sikrer, at borgerens perspektiver bliver hørt. Rådgiveren kan vurdere, om en sag er blevet behandlet korrekt, eller hjælpe borgeren med at forstå sagsbehandlingsprocessen. En sådan rådgiver kan hermed øge retssikkerheden for borgerne, og samtidig være med til at opbygge tillid til kommunen og demokratiet.
